WERDs forpligtelse i sikker forsendelse

Certificering i transport af farligt gods


Vi styrker vores hold

Hos Werd er der fokus på at udvikle medarbejdernes kompetencer. I september arrangerede vi at tre af vores lagermedarbejder skulle på kursus omkring forsendelse af lithiumbatterier og de gældende transportregler inden for ADR, RID, IMDG og IATA. Kurset omhandlede en omfattende undervisning i korrekt emballering, pakning og mærkning af vores produkter, der indeholder lithiumbatterier. Derudover blev vores medarbejdere eksperter i at identificere defekte batterier for at sikre, at disse ikke blever afsendt samt at afgøre hvilke der kan genbruges.

Denne investering i kurser styrker vores interne operationer, men forsikrer også vores kunder om, at deres forsendelser bliver håndteret med omhu og ekspertise. Hos WERD tror vi på, at et styrket team fører til mere sikre og mere pålidelige leverancer, hvilket understreger vores dedikation til at levere kvalitetsservice.

Sikkerhed er et vigtigt parametre i vores dagligdag. Ved at styrke vores medarbejdere i forskellige kurser opfylder vi ikke kun branchens regler, en skaber også et sikkert miljø for både vores medarbejdere og vores kunders værdifulde forsendelser. 

Hele WERD ønsker Line, Bo og Klavs tillykke med at blive certificeret i IATA, ADR IMDG and RID. Vi håber på at certificeringen er med til at øge forståelse og motivation i jeres daglige arbejde.

Werds lager


Oplevelsen fra deltagernes synspunkt

Line Nehm

Line Nehm

Logistics & Warehouse Coordinator

Det var virkelig en god investering, da vi fik en grundig gennemgang af håndtering af farligt gods, med særlig fokus på korrekt håndtering af lithiumbatterier. Denne viden er uvurderlig og vil ikke kun forbedre vores daglige arbejde, men også styrke vores sikkerhedsprocedurer betydeligt. Nu føler vi os langt mere kompetente og trygge i at arbejde med disse materialer.

Bo Christoffersen

Bo Christoffersen

Warehouse Assistant

At få muligheden for at deltage i dette kursus har været en fantastisk oplevelse for os alle tre. Vi føler nu, at vi har opnået en langt dybere forståelse og har fået bedre færdigheder i at håndtere farligt gods, især lithiumbatterier. Det betyder utroligt meget for os, at virksomheden værdsætter vores udvikling og investerer i vores faglige kompetencer på denne her måde.

Klavs Theilsborg

Warehouse Assistant

Kurset har virkelig styrket vores viden på området. Meget af det kendte vi godt til, men det var virkelig givende at få en mere dybdegående forståelse af de forskellige mærker.  Dette har uden tvivl rustet os bedre til at navigere i håndteringen af disse materialer, og vi er nu mere bevidste om de afgørende detaljer, der sikrer sikkerhed og overholdelse af regler og regulativer.